Foto: Maddi Bazzocco, Unsplash
Foto: Maddi Bazzocco, Unsplash

Tema: Godt 70% af de yngre landsholdsspillere er født i det første kvartal

Har man som talent en markant forskel hvis man er født i enten januar, februar eller marts måned, i forhold til de holdkammerater, der først kom til verdenen senere på året? Diskussionen har været oppe at vende før, men kigger man på de seneste trupper på ungdomslandsholdene, kunne der meget vel være noget om snakken.

U16-landstræner Søren Hermansen udtog for nylig sin første trup bestående af spillere fra årgang 2004, og her viste der sig en klar tendens.


13 ud af 20 spillere er således født i kalenderårets første kvartal, altså i enten januar, februar eller marts måned, og det har igen fået debatten til at flyde.


For er det reelt en fordel at være født først på året, og kan få måneders udvikling have en så signifikant betydning, når trænere ellers talentspejdere tager deres noter på sidelinjen?


På ungdomsplan, ja. Det viser tallene simpelthen. På U17-landsholdet er 9 ud af 20 spillere født i første kvartal, mens tallet hedder 8 ud af 20 på det seneste U18-landshold.


På voksensniveau er tallene dog noget anderledes. Blandt Åge Hareides 23 udvalgte til kvalifikationskampene mod Irland og Georgien før sommerferien, var der således kun 5 ud af 23 spillere med en fødselsattest fra enten januar, februar eller marts måned. Så en hurtigt konklusion må være, at den ujævnhed, hvis man kan kalde det for det, med tiden går i sig selv når vi taler det absolutte eliteniveau.


Hvad er jeres oplevelser ude i klubberne? Kan man se en markant forskel på en spiller i eksempelvis de tidlige teenageår, hvad enten han eller hun er født i januar eller november måned, og hvornår begynder en eventuel forskel at udligne sig?

Tilbage
Andet indhold