Specialist forklarer hvordan man optimerer sine indkast

Thomas Grønnemark blev for nylig ansat som indkasttræner i selveste Liverpool FC, og den 42-årige dansker har gennem de seneste årtier specialiseret sig i netop indkastspillet. I dette interview forklarer han Spond-brugerne om grundprincipperne i det lange, det hurtige og det kloge indkast.

Indkastet er blevet et vigtigere og vigtigere element i det moderne fodboldspil, og i den forgangne sæson scorede klubber som FC Midtjylland og AC Horsens begge i omegnen af ti mål efter indkastsekvenser. Tilfældigheder siger du? Næppe.

 

Begge klubber har nemlig haft Thomas Grønnemark, indehaveren af den officielle Guinness verdensrekord for længste indkast nogensinde, inde over, og den 42-årige midtjyde giver her et par instrukser til, hvordan man som klub og spiller kan forbedre sig på indkastene og vende situationer, der ofte fører til et hurtigt boldtab, til omstillinger og potentielt sejrsgivende sekvenser.

 

- Jeg kan anbefale at arbejde og behandle et indkast på lige fod med et hjørnespark eller en anden standardsituation. Man ser oftest på serieniveau, at det angribende hold smider to-tre mand med frem og så håber de ligesom på, at noget kan opstå.

 

- Det gør der som oftest ikke, kan jeg fortælle. Man er som minimum nødt til at tænke lidt strategisk og lave en opstilling, hvor der er gjort nogle tanker bag, fortæller Thomas Grønnemark til Spond.

 

Indkasttræneren forklarer samtidig, at mange klubber kun medregner det såkaldte lange indkast som en mulighed for at blive farlige foran modstanderens mål på. Det er dog langt fra tilfældet, påpeger han.

 

- Mange er af den opfattelse, at jeg kun træner de lange indkast. Det er ikke rigtigt. Jeg træner både det lange, det hurtige og det kloge indkast, siger jeg, når jeg bliver spurgt.

 

De forskellige indkastformer kræver dog forskellige tilgange og teknikker, ligesom én type kropsbygning også passer bedre til én indkasttype og ikke bare kan overføres til både det lange, det hurtige og det kloge indkast

 

- Jeg plejer at nævne tre indkasttyper, som alle har forudsætningerne for at udføre gode indkast. Den første er den lille og eksplosive. Et eksempel kunne være Roberto Carlos, der opfyldte begge disse betingelser.

 

- Den næste, er den lange. Altså en Mikkel Qvist-type, med en lang overkrop og meget lange arme. Han har en såkaldt ”lang arbejdsvej”, så han kan påvirke bolden med en enorm mængde energi, når han kaster.

 

- Den tredje og sidste type, er den smidige. Én der fra naturens side er født med smidige led. Det kunne være en Kian Hansen fra FC Midtjylland, der hverken er eksplosiv eller specielt lang i det.

 

- Han kastede faktisk allerede langt, omkring de 30 meter, før vi begyndte at arbejde sammen. Men dengang var det oftest en høj ballonbold, hvor bolden kom ned med sne på. Sådan én bold er nem for modstanderen at cleare, og nu kaster han godt 36 meter med raketfart. Det er en væsentlig forbedring, siger Thomas Grønnemark.

 

Det lange indkast

Mål efter indkastsituationer leder oftest tankerne hen på det lange indkast, hvor man på den sidste tredjedel af banen sender en håndfuld spillere op i modstanderens felt, for at skabe kaos.

 

Målene scores dog knapt så ofte efter selve indkastet siger Thomas Grønnemark, der mener, at klubberne i stedet kan hente noget ved at optimere deres behandling af anden- eller tredjebolden.

 

- Det lange indkast giver, akkurat som hjørnesparket, oftest en nedfaldsbold, hvor størstedelen af målene bliver scoret på.

 

- Mange har fokus på at det indledende indkast skal føre til målet og så glemmer man at være opmærksom på nedfaldsbolden, hvor 90 procent af scoringerne falder, siger indkasttræneren, og fortsætter.

 

- Rent lavpraktisk går det lange indkast ud på at øge spillernes tekniske evner, så de er i stand til at kaste længere. Her kan jeg nævne nogle af mine seneste eksempler fra min tid i FC Midtjylland, hvor Andreas Poulsen, der lige er blevet solgt til Gladbach i Tyskland, gik fra 24,25 meter til 37,90 meter på ganske kort tid.

 

- Det samme med Mads Døhr Thychosen, der gik fra 22 til 34 meter i samme periode, og det var faktisk på et indkast fra Mads, at FC Midtjylland sikrer sig mesterskabet mod Horsens i den sidste kamp af sæsonen, afslutter han.

 

Det hurtige indkast

Denne indkasttype kan ifølge Thomas Grønnemark være med til at fange modstanderholdet på sengen og gøre en ellers forholdsvis ufarlig situation langt væk fra mål, til en potentiel scoringschance.

 

Det kræver dog lysten til investere den nødvendige tid før det kan praktiseres effektivt, mener han.

 

- Jeg forstår ikke, at boldfaste hold som FC Nordsjælland og Brøndby ikke dyrker indkastspillet noget mere. Dermed ikke sagt, at de skal til at tage 10-15 lange indkast per kamp, men deres udførelse af det korte og hurtige indkast efterlader ofte en del tilbage at ønske, og det koster dem et par boldbesiddelser per kamp, der i sidste ende kan få betydning for det endelige resultat.

 

- Upræcise indkast kan faktisk ende med at være vitale for udfaldet af en kamp. Et konkret eksempel er Champions League-finalen i 2011. Barcelona er på toppen af deres tiki taka-æra og fører 1-0 over Manchester United og har generelt spillet dem ud af banen i kampens indledning.

 

- Eric Abidal tager så et forhastet, upræcist indkast foran eget straffesparksfelt, mister bolden til en United-spiller og syv sekunder senere står den 1-1.

 

- Det viser bare at disse fejl også foregår på det allerhøjeste niveau, og at man med ganske få justeringer kunne undgå at indkassere mål som disse, ved en korrekt udførelse i kastet og bevægelse omkring indkasttageren, afslutter han.

 

Det kloge indkast

Afslutningsvis er der det såkaldte kloge indkast, hvor præcisionen og koncentrationen i udførelsen af kastet er i højsædet.

 

- En sidste ting er præcision i indkastet. Det kan lyde helt banalt, men jeg ser rigtig mange indkast kastet i en skidt højde, som så fører til et unødigt boldtab. Det kloge indkast skal sidde i fødderne og ikke i brystet eller i hofteregionen, som man desværre oplever alt for tit ude på banerne.

 

- Dertil skal der være bevægelse omkring indkasttageren. Man ser alt for tit en enorm stilstand og at kun én til to medspillere er i bevægelse omkring kasteren.

 

- Får man flere holdkammerater i bevægelse kan det åbne op for nye rum og man kan rent faktisk bruge et indkast til at indlede et angreb på, siger Thomas Grønnemark.

 

Ønsker du at dele tips og træningsmetoder som ovenstående fra Thomas’ side af med dine venner og holdkammerater, er Spond-app’en et godt sted at søge hen.

 

Her kan du samtidig organisere træningspas, sende oplysninger om kommende kampe ud til spillere og forældre eller oprette små grupper, med links til øvelser for specifikke positioner på banen.

 

Du kan hente Spond-app’en i både Apple Store eller Google Play.

Tilbage
  • #grønnemark
  • #liverpool
  • #fcmidtjylland
  • #horsens
  • #indkast
Andet indhold