Foto: Jeffrey F Lin, Unsplash
Foto: Jeffrey F Lin, Unsplash

Snak med tidligere Spond-vindere - det er pengene blevet brugt til!

Spond har været i snak med flere af de tidligere vindere af Spond-fonden og her følger en række fortællinger om, hvad de 5.000 kroner er blevet brugt til.

Spond lancerer hver måned en konkurrence, hvor du og dit hold eller forening kan vinde 5.000 kroner til en aktivitet, nyt udstyr eller hvad hjertet ellers begærer.


Vi har været i snak med en række af de tidligere vindere, for at høre hvad pengene er blevet brugt til.


Rikke Bek har selv en dreng på U12 holdet i Grenaa IF, der vandt konkurrencen tilbage i oktober måned. Rikke har sendt følgende skriv ind til Spond.

- "Vores træner Simon har gennem en kontakt i Spanien sørget for, at drengene denne sommer drager sydpå d. 20. juni. Holdet skal bo i byen Ourense i det nordvestlige Spanien, hvor de skal træne og ellers opleve byens seværdigheder".


- "De skal også besøge fodboldklubben Celta Vigo, hvor der også er sat en kamp mod deres U12-mandskab op. Derudover inkluderer turen også et smut over den portugisiske grænse, hvor vi skal spille kampe mod Chavez og Benfica".


- "Vi håber, at turen styrker sammenholdet mellem drengene og at de finder tid til at lære hinanden bedre at kende. Vi håber at turen får den til at fastholde interessen for fodbolden og det fællesskab, det skaber. At vi vandt konkurrence hos Spond har gjort det muligt, at vi kan få alle drengene med samt et par forældre", afslutter Rikke Bek.


Også Maria Mailand, der var med til at vinde Spond-konkurrencen i august måned, har sendt et skriv om klubbens tur til Holland i påsken.


- "Jeres donation var med til at få samtlige 28 piger hos Køge Nord FC plus ledere og trænere afsted til Holland her i påsken. Vi var ude og se Ajax' stadion og havde flere gode gåture i Amsterdams gader. På turen deltog også nogle af klubbens drengehold, så vi var i alt 109 personer afsted fra klubben. Vi har fået en masse sociale oplevelser ud af turen, og så selvfølgelig fået spillet en masse god fodbold. Herfra skal der lyde en stor tak for jeres donation", lyder det fra Maria Mailand fra Køge Nord FC.


Ønsker du også at deltage i lodtrækningen om de 5.000 kroner, så følg med på Sponds Facebook-side, når der kommer et opslag op den første dag i hver måned.


Månedens opslag kan findes lige HER.

Tilbage
Andet indhold