Foto: Screenshot fra vibyfodbold.dk
Foto: Screenshot fra vibyfodbold.dk

Serieklub vandt 100.000 kr. trods nederlag og exit i pokalturneringen

Pokaleventyret sluttede tirsdag aften for Viby IF, men trods 2-0 nederlaget til Superliga-mandskabet fra Randers FC er smilet stort hos serieklubben nær Aarhus.

Fodboldherrene hos Aarhus-klubben Viby IF frister normalt en tilværelse i Danmarksserien, men i sidste uge stod amatørspillerne over for hård modstand, da Superliga-klubben fra Randers FC ventede i 4. runde af Sydbank Pokalen.


Deltidsprofferne kæmpede hårdt og bravt og slap fra opgøret uden varige mén. 2-0 endte det til storfavoritterne fra Kronjylland og Vibys pokaleventyr nåede frem til endestationen.


I trejde runde besejrede man Vanløse fra 2. division og avancementet til kvartfinalen mod Randers betød samtidig, at Viby IF blev det seriehold, der nåede længst i årets pokalturnering. Vanen tro udløste det en check på 100.000 kr., som klubben modtager forud for årets pokalfinale i Parken til foråret.


Sidste år gik hæderen til Serie 1-mandskabet fra Hundested, og det store beløb falder på et tørt sted på Aarhus-egnen.


- Vi er ved at anlægge en kunstgræsbane, som forhåbentlig er færdig til november, siger klubbens formand, Alex Nørgaard, til bold.dk og fortsætter.


- Det bliver et kærkomment tilskud til at få klubbens økonomi til at hænge sammen.


Hvad ville I bruge sådan et beløb til, hvis de fandt vej til jeres klubkasse?


Med Spond bliver det lettere at komme i gang og de administrative opgaver bliver mindre. Spond er gratis og kan hentes LIGE HER.

Tilbage
Andet indhold