Seks råd til frivillige trænere fra tidligere håndboldlandstræner

Tidligere håndboldlandstræner Ulrik Wilbek har seks bud på, hvordan man som frivillig træner bliver bedre til at motivere og lede sit hold.

1) Kend dit hold

Første og fremmest er det vigtigt at lære sit hold ordentligt at kende. Det kan være relevant at forventningsafstemme med sine spillere, så alle er klare over, hvilke mål holdet skal gå efter, og hvor ambitionsniveauet skal ligge. 


2) Fokusér på dine egne spillere

Tålmodighed er et af nøgleordene, når vi snakker om rollen som træner. Det er vigtigt at fokusere på de spillere og det hold, som man træner i øjeblikket, i stedet for at tænke på, om man i fremtiden vil komme til at træne spillere på højere niveau. Det er en del af den læringsproces, hvor man som træner finder ud af, hvordan man gør det bedst muligt. 


3) Skab kulturen på dit hold

Som træner er det også vigtigt at være med til at skabe kulturen på holdet. Kulturen bygger på holdets værdier, og er en guide til, hvordan man opfører sig overfor hinanden og griber forskellige situationer an. Det vil blandt andet sige, at der er en forventning og en tilladelse til, at hver enkelt spiller byder ind med det, som han eller hun kan og er god til. 


4) Fokusér på andet end resultatet

Ifølge Wilbek er det væsentligt ikke kun at fokusere på resultateter. Det handler i højere grad om de øvelser, der er blevet trænet til træningerne, lykkes i kampene eller ej. Han giver et eksempel fra en dreng, der er kommet hjem til sine forældre efter kamp, som spørg ind til om de vandt eller tabte kampen. I stedet mener Wilbek, at forældrene burde spørge ind til, om deres søn fik lavet den finte, han havde øvet sig på. Ændrer vi vores mindset på den måde, så vil vi få flere succesoplevelser uanset kampenes resultater. 


5) Tak en snak med forældrene

Med hensyn til forældre er det vigtigt at gøre klart fra starten af, at det er dig, der er træner, og dig der træffer alle beslutningern angående træninger og kampe. Det vil også sige, at du bestemmer, hvilke hold de forskellige spillere skal spille på samt hvilken position. 


6) Værdsæt og prioritér klubben

Som træner i en lokal klub er det også vigtigt at værdsætte og være loyal overfor klubben. Klubben har oftest også nogle værdier, som du som træner skal indrette dig efter så godt, som du kan. Det giver også et bedre sammenhold og fællesskab blandt alle andre trænere og hold i klubben. 

Tilbage
Andet indhold