Sådan kan du bruge teknologi i din fodboldtræning

Det er blevet mere og mere populært at bruge teknologi til at føre statistik over fodboldspillere og deres træning. Her kan du få nogle idéer til, hvordan man kan inddrage teknologi i fodboldtræningen.

Teknologi bliver i dag brugt i stor stil i mange professionelle fodboldklubber for at hole øje med spillernes position, fart og løbebane. Men også for mindre klubber og fodboldhold er der en række muligheder for at bruge teknologi til træning.


Analyse af kamp

Evnen til at vise dine spillere, hvor de har gjort noget godt og hvor de har gjort noget mindre godt er meget givende og giver mulighed for træneren til at se, hvordan holdet kan udvikle sig. I dag er det muligt at få kameraer i høj kvalitet, som ikke koster en bondegård, så det er absolut en god måde at forbedre dine spillere på. Der er desuden en række produkter, som er specialdesignet til at blive brugt i sport.


Teknologi på kroppen

En anden måde at holde øje med dine spilleres præstationer er ved at sætte en GPS på dem. Det kan både være i form at et armbånd eller en GPS du sætter rundt om overkroppen. Ved at analysere GPS’ens data får du et indblik i spillernes bevægelse, arbejdshastighed og fitness niveau.

 

Et eksempel på et hold der bruger teknologi, som en del af deres træning, er Real Madrid. De bruger ifølge deres fitness træner, Javi Mallo, blandt andet GPS på deres spillere, for at kunne holde øje med deres placering og løb på banen. De kigger især på, hvor langt spillerne får løbet gennem sæsonen og hvor meget de løber rigtig stærkt, det vil sige mellem 21 og 24 km/t.

Det er en nem og hurtig proces at behandle dataene, det tager kun to minutter at downloade data fra GPS’en til computeren.


Sociale Medier

Mange sociale medier er i dag fuld af fodboldnyheder fra hele verden. Det kan også være videoer og billeder af vilde mål og snedige finter. Selvom I er et lille hold kan i også være med på bølgen med at opdatere venner og familie og andre der måtte være interesserede i jeres præstationer.


Administration

Det er nok det mindst spændene ved fodbold, nemlig at administrere træning, kampe, hvem der kan deltage osv. Men takket være apps som Spond kan du nemt og hurtigt administrere hele dit team på én enkelt platform, hvilket giver dig mere værdifuld tid til at bruge på andre mere spændende områder.

Tilbage
Andet indhold