Sådan får du dit barn til at blive vild med sport

Nogle børn kan slet ikke holde sig fra både at gå til badminton, fodbold og håndbold flere gange om ugen, mens andre børn ikke føler sig sikker på samme måde i sportens verden. Vi ved alle, hvor vigtigt motion er for både børn og voksne, så her kan du få nogle tips til, hvordan du kan inspirere dine børn til at blive ellevild med sport.


Sport kan hjælpe med at forbedre dit fysiske helbred, men det kan også hjælpe dig med at udvikle dine teambulding-evner og dine sportslige præstationer. Til dem der ikke er lige så interesseret i sport, eller dem som er lidt tøvende i forhold til at skulle starte til en ny sport, er her nogle forslag til, hvordan de kan engageres og opmuntres til at ville prøve det af.


Opfør dig som en rollemodel

Som forældre er det vigtigt, at du fremstår som en god rollemodel, som dit barn kan se op til. Hvis du selv dyrker en eller anden form for sport, er der stor chance for at dit barn vil få lyst til samme. På den måde kan du vise, hvilken glæde det giver dig.


Læs mere: Sådan gør du fodbold sjovt for alle


Vær positiv

Nogle børn kommer let til at føle sig pressede til at skulle præstere mere end andre. Et brændt straffe eller et uventet resultat kan påvirke et barn meget. Derfor er det vigtigt at både træner og forældre er positive omkring barnet og minder han eller hende om, at det vigtigste er at have det sjovt fremfor at vinde. 


Forstå dine spillers grænser

Ingen sportsgren skal fylde så meget i et barns hverdag, at der næsten ikke er plads til andet. Det er derfor vigtigt, at børnene også har andre interesser, de kan gå op i. 


Læs mere: Sådan gør du træningen attraktiv for dine spillere


Begræns børnenes tid på mobilen

Mange børn bruger i dag meget tid på forskellige elektroniske enheder, enten mobilen, tabletten eller computeren. Her kan sport være et godt alternativ til at få børnene væk fra skærmen i et stykke tid. Du vil sikkert blive overrasket over, hvor hurtigt dit barn glemmer alt om mobil og computer, så snart de har fundet en sjov sportsgren at gå op i.


Køb sportsudstyr sammen

Det første par fodboldstøvler eller det første bordtennisbat er specielt. Køb dine børns første sportsudstyr sammen med dem for at få dem til at føle, at det er en sjovt og unik oplevelse. 


Læs mere: Få mere tid til din sport med Spond


Få dem til at starte tidligt

Der er flere fordele ved at få dit barn igang med at dyrke sport, så tidligt som muligt. De får følelsen af at være involveret i et større fællesskab. Derudover er de også mere tilbøjelige til at få flere oplevelser med at forbedre deres selvtillid undervejs. 


Få øjnene op for mulighederne

Det er ikke sikkert, at fodbold og håndbold er de type sportsgrene, der er mest interssant for dit barn. Prøv i stedet at præsentér nogle andre sportsgrene for dit barn, som måtte passe bedre til dit barns ønsker. Om det er skøjteløb, dans eller basketball, der tiltrækker dit barns opmærksomhed, så er der altså mange muligheder for børn at finde en sportsgren, de synes om. 

Tilbage
Andet indhold