Foto: Markus Spiske, Unsplash
Foto: Markus Spiske, Unsplash

Raheem Sterling hyldet: Han er en foregangsmand i kampen mod racisme

Manchester City-stjernen Raheem Sterling blev i weekenden hyldet for sin kamp mod racismen i fodbold, da han modtog prisen som "Årets Sportsmand" ved Ethnic Diversity Sports Awards i London. I Danmark blev FCK-profil udsat for homofobiske tilråb fra lægterne. Hvordan kommer vi problemet til livs?

Racismens kedelige ansigt har vist sig flere gange i indeværende sæson, kulminerende i Italien i midtugen, hvor Juventus' unge angrebses Moise Kean blev udsat for nedsættende tilråb fra tribunerne i udekampen mod Cagliari.


I England har Manchester Citys offensivstjerne Raheem Sterling også været genstand for racistiske tilråb, hvor især en episode på Stamford Bridge i efteråret ramte de store aviser verdenen over. Det har efterfølgende fået Sterling til aktivt at gå ind i kampen mod racismen, hvor han især har benyttet de sociale medier til at spræde sit budskab.


Sterlings kamp mod racismen er blevet anerkendt verdenen over og i weekenden modtog han så en pris for sit arbejde ved et Award-show i London.


Begrundelsen for prisen lød blandt andet som følger: "Han er en kæmpe foregangsmand for kampen mod racisme i sport, og han vil være et forbillede for de kommende generationer. Han repræsenterer alt det, vi som organisation ønsker", lyder det fra formand, Arun King ifølge BBC.


Herhjemme har vi heldigvis været forholdsvis forskånet for sager vedrørende racistiske tilråb, men i gårsdagens kamp mod OB blev FCK-profilen Viktor Fischer udsat for homofobiske tilråb fra lægterne, hvilket fik ham til at tage bladet fra munden: "Homofobi skal ikke accepteres, og det skal ses på linje med racisme. Jeg håber, at hvis ikke Superligaen gør noget ved det, så skal OB selv gøre noget ved det i forhold til deres fans", sagde han umiddelbart efter kampen i Odense søndag aften.


Hvordan ser du, at vi kommer racismen og homofobien til livs i diverse sportsgrene?

Tilbage
Andet indhold