Opvarmning før træning og kamp

Opvarmning har alle dage været en trofast del af træningen og inden kamp, men hvorfor? Find ud af her, hvorfor opvarmning er vigtig, og hvad det gør ved din krop

Opvarmning er først og fremmest vigtigt, fordi det forebygger skader. Når du varmer kroppen op, øges din kropstemperatur og din mobilitet i leddene. Men der er også andre grunde til, at det er vigtigt at prioritere.


Læs mere: Et nedprioriteret aspekt: Korrekt udstræk kan mindske risikoen for dumme muskelskader


Når din krop er varmet op til en bestemt temperatur, fungerer dine muskler bedre og dermed også din performance. Det medfører, at du vil kunne løbe hurtigere, end hvis du ikke havde varmet op.


Varmer du op regelmæssig inden din træning, gør du din krop opmærksom på, at nu skal den til at præstere. Det gælder både din krop rent fysisk såvel som mentalt.


Opvarmningsøvelse

En idé til en opvarmningsøvelse kunne være en øvelse med retningsskift og temposkift uden bold.

Placér nogle kegler så spillerne kommer til at løbe i zigzag. Der skal arbejdes forskudt, så spillerne kommer til at løbe med en kegles mellemrum. Fokus er på, at spillerne får lavet temposkift ved at løbe op og ned i fart, får trænet deres tyngdepunkt ved at løbe nede i knæ og oppe på tæerne og ved at lave retningsskift.


Læs mere: Du er ikke bare træner, men et forbillede for dine spillere - også uden for banen


Opvarmningsøvelsen kan laves både ved at løbe forlæns, baglæns og sidelæns. God fornøjelse.

Tilbage
Andet indhold