Foto: Privatfoto, Jonas Lössl
Foto: Privatfoto, Jonas Lössl

Kom med Jonas Lössl til træning i Everton - bliv bedre til indgreb i feltet

Den tidligere landsholdsreserve Jonas Lössl er for tiden begejstret for en øvelser, der har til formål at styrke keeperens evner i feltet. Læs nærmere om øvelsen i artiklen nedenunder.

Efter to succesfulde sæsoner i Huddersfield tog Jonas Lössl i sommer skridtet videre til Everton i den blå del af Liverpool.


Her er danskeren oppe imod hårde konkurrenter i form af Englands nuværende førstevalg mellem stængerne, Jordan Pickford, samt hollænderen Maarten Stekelenburg, der nåede 58 kampe i den orange landsholdstrøje.


Jössl venter derfor fortsat på sin officielle debut for The Toffees, men på træningsbanen kæmpes der hårdt hver dag. Og særligt én øvelse er i fokus for tiden, siger han fra det engelske.


- Vi laver en øvelse for tiden, som jeg egentlig finder meget interessant. Vi laver øvelsen, for at forbedre vores indgreb i feltet. 


- Vores målmandstræner placerer tre dukker på stregen omkring det lille felt, for at forstyrre ens bevægelighed og muligheder foran sig. Så "saves" der ellers en masse bolde fra begge sidelinjer ind imod mig og en anden keeper, som begge tager udgangspunkt på mållinjen.


- Der kommer så to indlæg, ét fra hver side, på samme tid ind i feltet. Det er med til at skabe kaos og tvinger dig til at skabe et hurtigt overblik. Lynhurtigt skal du vurdere, hvilken af de to bolde, du har bedst mulighed for at nå ud til. Du skal tænke hurtigt, for at foretage det optimale indgreb, siger Jonas Lössl til Spond.


Lyder øvelsen sjov og spændende? Så er det måske én, som skal testet af på træningsbanen inden længe? Hos Spond ønsker vi at minimere de praktiske og administrative opgaver, så der bliver mere tid til netop træning og kamp på grønsværen eller på halgulvet. Spond er gratis og nem at benytte - og kan hentes LIGE HER.

Tilbage
Andet indhold