Kære fodboldtræner: Jeg kan se, at du er træt, men hold ud bare lidt længere. Du gør et ufattelig vigtigt arbejde

Snart er sæsonen ovre, og du behøver ikke at længere at styre kampe hver eneste uge, mens dine spillere løber som våde kattekillinger ude på banen.

Det har været en regnfuld efterårssæson. På grænsen til komisk tænker du, når du går med din tunge træningstaske fyldt med granulat, flade bolde og våde træningsveste, der lugter surt. Men der er noget nostalgisk over den sure lugt. Det er som om, at dine egne fodboldminder gør dig opmærksom på, hvorfor du netop orker dette.

For 30 år siden havde du sandsynligvis selv en træner, som stillede op for dig og støttede dig uanset vejr og vind. Nu er det dig, der står med samme træner-jakke på og klør dig i hovedet, alt i mens du grubler over, hvilke øvelser du skal lave til næste træning.

Om nogle år står dine spillere selv med deres egne børn og grubler på akkurat det samme. Først dér vil det gå op for dem, at du havde fortjent dronningens fortjenestemedalje for det arbejde, du gør. At være fodboldtræner er ikke for amatører. Du skal tænke på alt og alle;

 

  • Har børnene det sjovt?
  • Er forældrene tilfredse med tingenes tilstand?
  • Har vi nok spillere til kampen om tre dage?
  • Hvordan skal jeg nogensinde få tid til at male huset?
  • Hvorfor holder luften i boldene ikke i mere en to uger, efter de er blevet pumpet?
  • Har Mathias det okay derhjemme?

I trænere bliver værdsat for lidt af forældrene, men husk at vi alle, i hvert fald de fleste, ser og ved, at det arbejde i udfører er så ufattelig vigtigt. Både for børnenes sundhed, tryghed og selvtillid.

For mange børn og unge er fodbold selve livet. Det er der de puster, ler, udvikler og hygger sig. Vi forældre og bedsteforældre håber, at du ser det her, og at det motiverer dig.

Det er den bedste og sandsynligvis eneste betaling, du får for arbejdet.

Tilbage
Andet indhold