Hvordan tager du bedst imod nye spillere?

Det er altid dejligt med nye spillere, og det er vigtigt, at de føler sig velkomne på holdet fra start af. Hvordan du som træner kan give dine nye spillere den bedste start, kan du læse mere om her:

Om du er træner for et serie 4 hold eller et elite hold så er proceduren den samme, når det gælder nye spillere. En varm velkomst og god introduktion til holdet er guld værd og meget vigtigt for at den nye spiller føler sig imødekommet og tryg. Det giver også den nye spiller et indtryk af, hvordan kulturen og sammenholdet er på holdet. 


Læs også: Faresignaler: Fire ting, der kan få dit barn til at stoppe med at dyrke sport!


Selvom de fleste trænere har deres egen måde at få integreret nye spillere på, så er det først og fremmest vigtigt, at du som træner overvejer, hvilken spiller du har at gøre med. Er det en meget frembrusende eller mere tilbageholdende spiller? Der kan være flere grunde til, at en ny spiller har svært ved at komme ind på holdet, som er relevant at være opmærksom på:


  • Forståelse af rollen: Det er afgørende, at nye spillere ved, hvad der bliver forventet af dem. Det indebærer også øvelser, hvor de skal levere både på og ved siden af banen.
  • Social accept: Nye spillere skal føle sig velkomne af både trænere og holdkammerater. Det vil automatisk få dem til at føle sig værdsat pålidelig.
  • Gør indtryk: Spillere som er i stand til hurtigt at levere på banen har også større chance for hurtigt at blive integreret på det nye hold. Det gælder også de spillere, der er hurtig til at lære nye færdigheder og tricks. 


Læs også: Hvorfor holdsport er mere end bare en sport


Følelsen af at høre til og være en del af et fællesskab eller en gruppe, er en del af vores liv, ikke kun i fodbold, men også på vores arbejdsplads eller i skolen. Det gælder om at kunne arbejde sammen som et team for at kunne præstere bedst muligt. Måden som trænere får nye spillere til at føle sig som en del af holdet har derfor indflydelse på, hvordan holdet fremover vil udvikle sig og føle sig godt tilpas i hinandens selskab. Her kan du få nogle ideer til, hvordan i kan styrke jeres hold:


  • Aktiviteter uden for fodbold: Om det er en træningslejr eller blot en fællesspisning efter træning, så er sammenkomster som disse en ideel måder at få rystet spillerne, både nye som gamle, sammen på. 
  • Spillermøder: Til spillermøder kan spillerne få tid til at snakke med hinanden og deres trænere på en åben og ærlig måde og også komme med kritikpunkter eller ideer til, hvad der kan gøres bedre på holdet.


Læs også: Vælg den rette spiller til anførerposten

Tilbage
Andet indhold