Foto: Soccer Today
Foto: Soccer Today

Forældredebat: Hvordan hjælper du bedst dit barn fra sidelinjen?

Er der en sammenhæng mellem forældreengagement og de spillere eller udøvere, der i sidste ende "bliver til noget" inden for deres sport? Spond har spurgt en række håndboldforældre. Læs svarene og debatten her.

De fleste forældre ser gerne, at deres børn er sunde og aktive. Vejen dertil foregår ofte via sport eller idræt, men hvordan støtter du på bedst mulig vis dine børn fra sidelinjen? Hvilken rolle påtager du dig og hvordan sikrer du, at det er børnenes behov, der bliver lyttet til?


Spond har været i kontakt med en række forældre, der har et eller flere børn med håndbold som den foretrukne motionsform. Og her tegner der sig et klart og tydeligt billede. Et stærkt forældreengagement er ofte lig med en større glæde hos barnet, når sportstasken skal pakkes.


Det forklarer Kenneth Lien Andersen blandt andet her:


  • Jeg mener godt at du kan se en sammenhæng. De forældre er ofte også dem som tilrettelægger for deres børn, så man kommer lidt senere til bedstemors fødselsdag, hvis der er kamp søndag og som ikke holder børnene hjemme fra træning fordi moster kommer på besøg.
  • Jeg tror samtidig at børn bliver motiveret af at deres forældre har en interesse i det de holder af og kan give dem ris og ros. Barnet får en følelse af, at mor og far ser dem, siger han.


Søren Holm mener også, at god forældreopbakning er essentiel, hvis barnet skal nå langt i sin sport:


  • Forældreopbakning er en af grundstenene for at man kan udvikle sig bedst. her tænker jeg ikke på at man blander sig i trænerens laden og gøren, ej heller med gode råd under kampene. Men at hjælpe de unge mennesker med at prioritere, tilrettelægge og sørge for at de passer deres træning, sover og spiser korrekt, og i nogle tilfælde sørge for at de kan dyrke deres sport uden nødvendigvis at skulle have et fritidsarbejde.


Marc Sabatier Hvidkjær Oplever ser forældreengagement som en todelt ting:


  • De forældre, der forsøger at engagere sig i netop deres barn, og ser deres rolle overfor for træneren som en advokat (hvorfor spiller min søn på den plads, hvorfor får han ikke nok spilletid etc.), får ofte børn, der er dårlige til at håndtere modgang og har dermed dårligere udviklingskompetencer.
  • De forældre, der derimod bakker op om linjen, får nogle børn der forstår at lytte og forstår at udvikle sig selv fremfor at skylde skylden på andre faktorer (dommere, trænere, medspillere osv). Så det er ikke engagement der er lig med udvikling, men typen af engagement der er vigtig, afslutter han.


Hvordan oplever i forældrerollen ude i jeres klubber? Der er nok ikke en, unik formular, men det er heller ikke et ukendt fænomen, at klubber eller foreninger har nedskrevne regler og retningslinjer i forhold til det at være forældre.

Tilbage
Andet indhold