Fodboldstævner i udlandet i 2020

Har du og dit fodboldhold også gået med tanken om at tage på fodboldtur til udlandet næste år, så kan du her få en oversigt over nogle af de stævner, der finder sted rundt omkring i Europa i 2020.

Går du også og drømmer om at give dit fodboldhold et fodboldoplevelse for livet ved at tage dem med til et internationalt stævne syd på? Så kan du her få inspiration til forskellige stævner i henholdsvis påsken, sommeren eller efterårsferien. 


Internationale stævner i påsken:

Costa Brava Cup

Har du lyst til at spille fodbold under den varme spanske sol, og måske tage en velfortjent pause ved poolen efter kamp? Så skal du tage til Costa Brava Cup i Barcelona. Stævnet tiltrækker ca. 220 hold fra Europa og USA. Udover selve stævner har i også mulighed for at tage ind og se det berømte Camp Nou stadion, som er en kæmpe oplevelse for fodboldelskere. Stævnet finder sted fra den 5.-8. april, og du kan læse mere om det her.


Easter Open South

Dette hollandske stævne er et af Europas største fodboldstævner i påsken. Omkring 600 hold fra over ti forskellige lande plejer at drage mod det sydlige Holland for at spille fodbold mod hinanden. Udover en masse fodboldkampe er der også mulighed for at få en rundvisning på stadion, besøge badelandet eller bare hygge sig med sine holdkamerater ved banerne eller på hotellet. Læs mere om stævnet, der finder sted fra den 9.-13. april her.


Istra Cup

Istra Cup har base på to fantastiske sportspladser kun et par hundrede meter fra stranden. 150 hold deltager hvert år i det kroatiske stævne, og de kommer fra hele Europa. Hele påsken er sportsfaciliteterne reserveret kun til dem. Stævnet finder sted fra den 10.-12. april. Læs mere her.


Læs mere: Spond hjælper hold til udlandsstævner og besøg på Camp Nou


Internationale stævner i sommerferien:

Laola Cup Hamburg

Tysklands største ungdomsfodboldturnering byder hvert år velkommen til over 250 hold fra hele verden. Udover at få spillet en masse fodboldkampe, har du og dit hold også mulighed for at komme på stadionrundtur hos den traditionelle klub, på havnerundfart på Elben eller bare på sightseeing i byen. Stævnet finder sted fra den 27.-31. juli. Mere information fås her.


Wroclaw Trophy

Dette stævne garanterer dig og dit hold en masse fodboldkampe mod mange forskellige internationale hold. Hele 200 hold deltager i stævnet, og de kommer fra næsten 20 forskellige lande. Den polske by byder de unge fodboldspillere velkommen med manér og holder en flot åbningsceremoni på den smukke markedsplads i centrum af Wroclaw. Stævnet finder sted fra den 3.-5. juli i Polen. Mere information fås her


Helsinki Cup

Helsinki Cup er et kæmpe stævne med over 20.000 deltagere hvert eneste år. De har hold med fra omkring 15 forskellige lande, og i 2020 er det 45. gang, det løber af stablen. Du er garanteret at få spillet en masse fodbold og have det sjovt med dine holdkamerater. Ellers er der også mulighed for at udforske den finske hovedstad. Stævnet finder sted fra den 5.-11. juli, og du kan læse mere om det her.


Læs mere: Sådan gør du træningen attraktiv for dine spillere


Internationale stævner i efterårsferien:

Limone Cup

Dette italienske fodboldstævne kan, udover en masse fede fodboldkampe, også tilbyde en række andre sjove aktiviteter. De tilbyder blandt andet ture til Italiens største forlystelsespark Gardaland, international topfodbold og rundvisning på San Siro. Der er også forskellige konkurrencer, hvor du kan se, hvor hård du kan sparke, eller hvor mange gange du kan jonglere med bolden. Stævnet finder sted fra den 12.-18/19. oktober ved Gardasøen i Italien. Læs mere her


Trofeo Malgratense

Endnu et stævne der kombinere fodbold med strand og sol. Udover at få en masse fodboldkampe i benene, er der også mulighed for at udforske den spanske kultur. Det kan både være en tur til hovedstaden Barcelona eller til adventureparken Active Nature. Stævnet finder sted fra den 11.-18. oktober, og du kan læse mere om det her.


Læs mere: Opvarmningsøvelse til efteråret: En udfordrer til ellers så populære "kant".


Tilbage
Andet indhold