Flere og flere danskere vælger fodboldfitness

Fodboldfitness er de seneste par år blevet meget populært i mange lokale klubber rundt i landet.

Den nye sportsgren, der forbinder fodbold og fitness, egner sig til folk i alle aldre, uanset om man kender til fodbold eller aldrig har prøvet det før. Træningen tager udganspunkt i både typiske fitness-øvelser og øvelser med bold. Det er en sund motionsform, der både har fokus på effektivitet og på at udvide spillernes sociale netværk. 

Fodboldfitness er en populær sportsgren især blandt voksne, der ikke ønsker at binde sig til et fuldt turneringsprogram med kampe hver weekend, men i stedet har lyst til at få noget motion på en sjov måde, en enkel hverdagsaften om ugen.

Lige nu har over 250 klubber rundt i landet valgt at have fodboldfitness på programmet hver uge. Så har man et ønske om at komme ud og røre sig og samtidig have det sjovt sammen med andre ligesindede, så er det værd at prøve kræfter med fodboldfitness. 

Fodboldfitness er igangsat af Danmarks Idrætsforbunds 'Bevæg dig for Livet', som har til formål at få flere danskere til at bevæge sig.

De har en målsætning om, at 600.000 danskere skal dyrke motion i år 2025, og det mål skal blandt andet nås via fodboldfitness.

Tilbage
Andet indhold