Foto: SportRole.com
Foto: SportRole.com

Ekspert: Det lærte vi af håndbold VM 2019 i Japan

Holland sejrede, Rusland punkterede og Danmark skuffede. Men hvad lærte vi ellers fra det netop overståede VM i Japan? Spond har spurgt en håndboldekspert om netop dette.

Efter 16 intense dage kunne de orangeklædte hollændere i søndags strække armene i vejret og fejre nationens første VM-titel nogensinde.


Spanien blev besejret i en nervepirrende finale og slutrunden i Japan satte flere rekorder på tilskuersiden, hvor godt 315.000 personer fandt vej gennem tælleapparaterne.


Læs mere: Historisk: Kvindelig dart-spiller videre ved VM i London


Men hvilke taktiske, tekniske og omkringliggende ting vil slutrunden blive husket for? Spond har spurgt håndboldtræner- og ekspert Simon Guldager om netop dette. Og her følger en række af hans observationer fra Solens Rige.


  • De forsvarende verdens- og europamestre fra Frankrig skuffede mig gevaldigt. De ligner en nation, der skal gentænke deres strategi og spil frem mod de kommende turneringer.
  • Rusland imponerede enormt i starten af turneringen og lignede et mandskab, der, noget utraditionelt, kunne gå ubesejret gennem turneringen. De var historisk suveræne på mange parametre i turneringen, men de kom gevaldigt ned på jorden, må man sige.
  • Slutrunden var den første af sin slags, hvor diskussionen om transkønnede spillere blussede op. Det kommer nok på agendaen igen, men VM i Japan var det første sted, at snakken fandt sted. Og sporten viste, at den endnu ikke var klar til det.
  • Det danske udtryk var positivt, synes jeg. Og bedre end i mange år. Landsholdet stod sammen, kæmpede for hinanden og de har fået et stærkt forsvars- og målmandsspil op og stå. Spillerne har masser af kvalitet, men pigerne var taktisk og teknisk udfordret undervejs. Og det kostede dem videre avancement.
  • Derfor tror jeg også, at Klavs Bruun Jørgensen mister sit job som landstræner inden længe. Danmark skuffede sportsligt og nåede ikke deres målsætning om kvalifikation til OL til sommer.


Læs mere: Disse fem sportsgrene bliver tilføjet til OL 2020


Spond er en sportsapp der har til formål at hjælpe trænere, ledere og andet med de administrative og ofte knapt så sjove ting omkring holdsport. Med Spond sparer du i gennemsnit et par timer om ugen med generelle gøremål i forhold til andre apps på markedet. Spond er gratis og let at anvende - app'en kan hentes LIGE HER.

Tilbage
Andet indhold