Du er ikke bare træner, men et forbillede for dine spillere - også uden for banen

Som børne- og ungdomstræner er du meget mere end bare en træner. Du er også et forbillede, som dine spillere ser op til og måske spejler sig i, både når det gælder fodbold, men også når de begår sig i deres hverdag 

Mange unge vælger i dag at tage rollen som træner i den lokale klub og ligesom for alle andre trænere, kræver det stort engagement og involvering i sit hold og sine spillere. Din rolle kan påvirke dine spilleres måde at være på - både på banen men også derhjemme eller i skolen. 


Som træner får du her nogle idéer til, hvordan du kan hjælpe dine spillere til at nå deres potentiale inden for forskellige områder:


Læs også: 19-årig elitetræner: Det er vigtigt at fokusere på spillernes udvikling


Skab relationer:

En god træner tager sig tid til at lære hver og en af sine spillere at kende. Om det så er på vej til kamp eller under en træning, er det værdifuldt at investere så meget tid som muligt i at skabe et godt forhold til sine spillere. Det vil hjælpe dem til at gøre det samme i skolen, fritidsklubben eller hvorend det måtte være. 


Teamwork:

Som spiller på et sportshold vil man oftest få en følelse af at være en del af et hold og derfor også med i et fællesskab, men det er ikke givet, at det samme gør sig gældende i skolen eller fritidsklubben. Der er ikke nødvendigvis en delt eller fælles motivation på samme måde som til fodboldtræningen, fordi hver elev bliver vurderet og får karakterer ud fra deres individuelle præstation. Men dem som hurtigt lærer at arbejde sammen som et team, vil være mere tilbøjelige til at opnå succes i deres uddannelsesliv. 


Læs også: 10 tips der gør dig til en god ungdomstræner


Motivation:

Skolelærere har udfordringer ved at skulle lære fra sig på en måde, som er den mest optimale for alle elever. Elever stimuleres bedst på forskellige måder, og derudover har lærere også begrænsede rescourcer og tid til rådighed. En sportstræner, derimod, har bedre mulighed for at motivere sine spillere på forskellige måder, om det så måtte være ved en en-til-en samtale eller ved mere direkte feedback. Ved at finde ud af hvad der motiverer ens spillere, kan også give et preg om, hvad spillernes motivation er for andre ting i livet. 


Læs også: Rundspørge: Derfor elsker vi at træne børn og unge i Danmark!


Discipline: 

Sport kan uden tvivl give en række erfaringer til dine spillere, som de kan bruge i løbet af deres liv. Det kan være alt fra selvindsigt til at lære at skulle træffe beslutninger. Men den vigtigste ting, som dine spillere kan tage med sig, er disciplin. De lærer, at handlinger har konsekvenser, og at hvis der er noget, de gerne vil opnå, må de arbejde hårdt for det.

Tilbage
Andet indhold