Foto: Aaron Burden, Unsplash
Foto: Aaron Burden, Unsplash

Den lange vinterpause i breddefodbolden - hvad kan den bruges til?

Selvom vi har været vidne til en mild og forholdsvis snefri vinter i år, kan pausen mellem efterår- og forårssæsonen virke lang og uoverskuelig. Hvordan prioriterer man de mange måneders ventetid og hvornår begynder man at intensivere formen frem mod sæsonstart? Spond har været i dialog med nogle af dets brugere.

Superligaen har været igang i nogle uger og i denne weekend blev Danmarks næstbedste række også sparket igang i diverse afkroge af landet.


Der er dog stadig lidt tid til at serierækkerne sparkes igang, da de kommunale baner endnu ikke er klar til at stå imod spidse støvleknopper og flere højintense løb langs sidelinjerne.


Spond har været i snak med nogle af app'ens brugere for at høre hvordan de bruger de lange måneders ventetid mellem de gældende kampe. Og her er der delte meninger. Heidi Lava Elgeirsdóttir er bosat på Færøerne, hvor pausen er noget længere end i Danmark. Det betyder stor fokus på restitution og genopbygning af kroppen.


- På Færøerne er vinterpausen opstarten. Vores season begynder i marts/april og kører til september/oktober. Derfor bruger vi vinterpausen til at forebygge skader. Det vil sige varrieret træning, styrketræning og strækøvelser. Det kan være en udfordring, da der er meget sne, kølige temperaturer og meget vind. Så alternativ laver vi gymastiktimer eller dyrker yoga. Det kan være en nødvendighed i den færøske vinter, siger hun.


Dan Krabbenhøft Madsen står i spidsen for et seniorhold i Horsens-området, og henover vinteren lader han spillerne selv sørge for træninger og arrangementer på hyggeplan. Selv benytter han tiden på at reflektere og analysere over året der gik samt nye idéer, der kan hjælpe både fysisk og taktisk.


- Jeg benytter personligt altid vinterpausen til at reflektere og analysere over året der er gået, og her bruger jeg tiden på at finde bedre måder at gribe tingen an på samt nyt matriale der kan understøtte det jeg ønsker at opnå. Det omfatter blandt andet den taktiske tilgang og det fysiske aspekt i spillet, lyder det fra Dan.


Den tilgang bakkes op af Thomas Kilde Jakobsen, der er bosat i Sorø på Midtsjælland.


- Jeg bruger vintermånederne til at suge inspiration til mig og prøve lidt forskellige ting af. Både øvelser og med spillerne i vinterturneringen, bygge på spillerne og spillet inden vi rammer forårssæsonen.

 

- Det er sundt og trygt for mine spillere at vide, at vi forventer noget i græsturneringen, men at vi roder med værktøjerne i ro og mag om vinteren. Så bliver de spidset til når vi når til græssæsonen. Vi har netop spillet en kamp der indikerede at vi har bygget enormt på i vores forsvar og blandt de offensive kræfter, så det er meget tilfredsstillende, afslutter han.


Hvad bruger du den lange vinterpause til ude i din klub?

Tilbage
Andet indhold