Foto: Jeffrey F Lin, Unsplash
Foto: Jeffrey F Lin, Unsplash

Debat: Skal fodbolden være leg eller benhård business?

Fodbolden har gennemgået en større udvikling på det seneste og på ungdomsplan ser vi en øget fokus på at rekruttere spillere i en noget tidligere alder end hidtil set, ligesom de store klubber bliver større. Det er derfor relevant at spørge sig selv; skal fodbolden være for sjov eller er det allerede benhård business fra de unge teenageår?

Indenfor det seneste år har FC København og FC Nordsjælland solgt henholdsvis 17-årige Viktor Jensen og 16-årige Christian Rasmussen til den hollandske storklub Ajax Amsterdam for et stort beløb.


De to handler indrammer meget godt en stigende tendens i international fodbold, hvor der i højere grad er blevet rift om de unge, håbefulde talenter. Også herhjemme har rekrutteringsarbejdet med de helt unge fået et nøk op, og det er derfor aktuelt at stille spørgsmålet, om økonomiske interesser overstiger, og tilsidesætter, hensynet til den enkelte spiller og han eller hendes udvikling?


I Danmark hersker der en lang tradition for, at man på børne- og ungeniveau primært uddanner spillerne i breddeklubberne, og at man først tager skridtet op mod et professionelt setup omkring U15/U17-alderen. Den udvikling har ændret sig markant i de senere år og det har skabt et helt nyt grundlag for grundtankerne bag børnetræningen i dansk fodbold.


Ifølge Jesper Gradert, der er næstformand i DBU København, kan dette have en positiv effekt på dansk fodbold - hvis altså der findes en fælles retning for talentudviklingen, skriver han på Medianos hjemmeside.


Gradert forklarer ydermere, at man skal være påpasselige med de unge menneskers fremtid, og at fodbolden fortsat er så elitært og et ekstremt lille nåleøje, at kun de bedste af de bedste og ganske få, ender med at forfølge drømmen om at blive professionel gennem en længere årrække.


Risikoen ved den seneste udvikling er ifølge næstformanden, at vi går ind og rykker ved børns opfattelse af fodbold som et fritidsaspekt, og at man dermed er med til at give de unge falske forhåbninger og potentielt mindske, eller helt fjerne, deres lyst til at dyrke og spille fodbold.


Jesper Gradert mener derfor at det er op til DBU, DBU's breddeafdeling og Divisionsforeningen at sikre, at vi i Danmark formår at uddanne spillere til både bredden og eliten, og at man kan finde tilbud til alle fodboldinteresserede - ud for netop deres behov.


Hvordan ser I udviklingen i dansk og international fodbold? Bør reglerne strammes, så de større klubber først må hverve spillere i en vis alder? Eller kan stramninger også være med til at sænke niveauet - både nationalt og internationalt set?

Tilbage