De største fejl du kan begå som træner

Selvom der ikke findes nogen opskrift på, hvordan man er den perfekte træner, så er der alligevel nogle uskrevne regler, som du skal være opmærksom på.

For mange instruktioner 

Der er selvfølgelig forskel på, hvilken aldersgruppe og type af spillere du er træner for, men pas på med at give dit hold for mange forskellige informationer på samme tid. Vælg tidspunkterne med omhu, både for hvornår du forklare dem holdopstilling, taktik eller giver dem tid til spørgsmål.


Forvirrende øvelser

Overvej grundigt hvilke typer øvelser du præsenterer dine spillere for. Hellere vælg en øvelse, som giver mening, og som kan udfordre og udvikle holdet, i stedet for at vælge øvelser, der ser godt ud og imponerer dine spillere, men i sidste ende ikke har den ønskede effekt.


Manglende gentagelser af øvelser

I forlængelse med at udvælge øvelser, så kan det også relevant at huske på at vende tilbage til de øvelser, du har valgt, senere på sæsonen. Nogle trænere kan have tendens til at præsentere en ny øvelse, som aldrig bliver gentaget senere hen. Men ved at vende tilbage til tidligere udførte øvelser, oplever spillerne noget genkendelighed, og det kan hjælpe med at udvikle deres forståelse af både tekniske og taktiske sider af spillet, og hvordan de skal bruges på banen.


Giv forholdene skylden

Specielt i Danmark er vejrforholdene meget skiftende, og det er ikke altid lige sjovt at skulle pakke sig ekstra godt ind, når det er koldt og der ligger sne på banen om vinteren. Men i stedet for at give vejret eller banernes tilstand skylden for, at dine øvelser ikke kan laves optimalt, find i stedet på alternative øvelser, eksempelvis indendørs.


Gå ud fra alle spillere er ens

Ligesom alle trænere også har forskellige måder at træne deres spillere på, så er alle spillere også deres helt egen, både når det kommer til talent, motivation og mindset. Det er dog ikke alle trænere, der tager højde for denne forskellighed, og derfor vælger de at bruge samme teknikker for alle spillere. Nogle lærer måske bedst ved at se træningsøvelserne visuelt, hvorimod andre foretrækker at lære via detaljerede beskrivelser.

Tilbage
Andet indhold